Dialogue

Vocabulary

Learn New Words FAST with this Lesson’s Vocab Review List

Get this lesson’s key vocab, their translations and pronunciations. Sign up for your Free Lifetime Account Now and get 7 Days of Premium Access including this feature.

Or sign up using Facebook
Already a Member?

Lesson Transcript

Hej alle sammen, jeg hedder Louise.
Store bededag virker måske afskrækkende for nogle, hvis man tror, det går ud på at bede dagen lang, men bare rolig.
Det var kun i gamle dage, programmet den 4. fredag efter påske stod på kirkelige handlinger. I dag forbinder man Store bededag med konfirmationer og et bestemt bagværk. som spises aftenen før.
I denne lektion kommer du til at lære, hvordan danskere fejrer Store bededag.
Ved du, hvem der udover det københavnske borgerskab også gik spadsereture på voldene?
Vi viser dig svaret i slutningen af denne video.
Store bededag er en af de helt store dage for konfirmationer i kirken.
Mange danskere bliver konfirmeret, når de er 13-14 år. Inden konfirmationen har man som regel gået til forberedelse hos en præst i det sogn, man hører under. Så ved man, hvad der siges ja til, når man bekender sig til den kristne tro.
Ikke alle tror på Gud, men alligevel bliver mange konfirmeret for traditionens skyld.
Flere og flere vælger dog at blive nonfirmeret, hvilket vil sige, at kirkedelen fravælges, mens man stadig får festen og gaverne.
Tilbage i slutningen af 1700-tallet blev Store bededag indvarslet aftenen før af kirkeklokkerne.
Dette betød, at forretninger, restaurationer og al form for handel skulle stoppe, så man kunne gå hjem og være frisk til bededagen.
Det betød så også, at bagerne ikke måtte arbejde længere, så de bagte hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise friskbagte eller varme dagen efter.
Skikken kan spores tilbage til 1800-tallet, og i dag spiser mange stadig varme hveder om aftenen før bededagen.
En anden skik forbundet med Store bededag, eller rettere aftenen før, er det københavnske borgerskabs spadsereture ved Kastellet eller på Christianshavns vold.
I gamle dage var det kirkeklokkerne i Vor Frue kirkes klokkespil, som indbød københavnere fra alle samfundslag til en spadseretur, men efter englændernes bombardement i starten af 1800-tallet, blev klokkespillet ødelagt.
Senere blev de fleste københavnske volde sløjfet, og dermed blev spadsereturene afgrænset til der, hvor de foregår i dag - hvis vejret altså er til det.
Der går falske rygter om, at det var Kong Chr. den 7.s livslæge og rådgiver, Struensee, som indførte Store bededag, fordi helligdagen var én af de få, som overlevede hans helligdagsmindskende reform.
Og nu giver jeg dig svaret på den tidligere quiz.
Ved du, hvem der udover det københavnske borgerskab også gik spadsereture på voldene?
Det gjorde studerende fra Københavns Universitet for at ære de mange studerende, som mistede livet, mens de prøvede at forsvare København mod svenskernes angreb i midten af 1600-tallet.
Hvordan var denne lektion? Lærte du noget interessant?
Har du smagt varme hveder før?
Skriv en kommentar til os på DanishClass101.com Så ses vi i næste lektion!

3 Comments

Hide
Please to leave a comment.
😄 😞 😳 😁 😒 😎 😠 😆 😅 😜 😉 😭 😇 😴 😮 😈 ❤️️ 👍

DanishClass101.com Verified
Friday at 06:30 PM
Pinned Comment
Your comment is awaiting moderation.

Have you tried tasting hot wheat buns before?

DanishClass101.com Verified
Thursday at 07:46 PM
Your comment is awaiting moderation.

Hej Sebastien.


De smager rigtig godt. 😁😉😜👍


Cheers,


Linda,

Team DanishClasses101.com

Sebastien Porsenna
Sunday at 08:36 PM
Your comment is awaiting moderation.

Nej, men jeg vil gerne vide, hvordan de smager?