Dialogue

Vocabulary

Learn New Words FAST with this Lesson’s Vocab Review List

Get this lesson’s key vocab, their translations and pronunciations. Sign up for your Free Lifetime Account Now and get 7 Days of Premium Access including this feature.

Or sign up using Facebook
Already a Member?

Lesson Transcript

Hej alle sammen, jeg hedder Louise.
Som i mange andre lande er det også arbejdernes internationale kampdag den 1. maj i Danmark.
Denne fest- og kampdag for arbejderbevægelsen byder på både musik, demonstrationer og skåltaler i landets byer, men siden 1980erne er arrangementerne dog blevet mindre.
I denne lektion kommer du til at lære, hvordan danskere fejrer arbejdernes internationale kampdag.
Ved du, hvad man blandt andet plejer at bruge på arbejdernes internationale kampdag til at protestere mod regeringen?
Vi viser dig svaret i slutningen af denne video.
Traditionen tro foregår der demonstrationer og optog gennem byerne 1. maj, hvor deltagerne kæmper for det ene og imod noget andet.
Oprindeligt var kampdagen afgrænset til socialdemokraterne og kommunisterne, men siden det blev populært i 70erne for unge at være venstreorienteret, er mange, som deltager i dagens begivenheder i dag, ikke nødvendigvis forbundet til fagbevægelsen.
Demonstranternes flag, bannere og faner er røde, fordi det blandt andet er socialdemokraternes farve.
De traditionsrige faglige og politiske taler foregår som regel i parker eller på torve, men det er altid mest interessant at vide, hvor statsministeren holder sin tale 1. maj.
Talerne handler selvfølgelig hovedsageligt om beskæftigelse og vilkår, som berører både dem, som er i arbejde, og de arbejdsløse.
Engang var det kun repræsentanter for fagbevægelsen og politikere fra rød blok, som holdt taler 1. maj, men i dag er blå bloks politikere også med.
Dermed kan dagens taler nemt indeholde kritik mellem de modstående partier.
Imellem talerne er der ofte musikalske indslag, så feststemningen kan vedligeholdes.
Dette giver både børn og andre deltagere, som er mindre interesseret i talerne, mulighed for at få en god oplevelse på kampdagen.
Nogle steder er der også sat telte eller boder op, hvor man blandt andet kan høre om diverse fag og deres organisation og mærkesager.
Man kan også besøge madboder eller hygge sig med sine børn i familieområder.
Et af de største arrangementer finder sted i Fælledparken i København.
Politikernes taler risikerer let at blive modtaget med utilfredshed, hvis befolkningen generelt mener, at regeringen har taget dårlige beslutninger.
Derfor sker det, at nogle politkere bevidst undgår bestemte steder, hvor der normalt møder mange deltagere op.
Og nu giver jeg dig svaret på den tidligere quiz.
Ved du, hvad man blandt andet plejer at bruge på arbejdernes internationale kampdag til at protestere mod regeringen?
Man plejer at bruge fløjter, så lyden overdøver talerne. Dette er især brugt af aktivistgrupper, som ofte står bag fløjteaktioner eller fløjtechikaner 1. maj.
Pointen er at fløjte statsministeren af talerstolen.
Hvordan var denne lektion? Lærte du noget interessant?
Demonstrerer du på arbejdernes internationale kampdag?
Skriv en kommentar til os på DanishClass101.com Så ses vi i næste lektion!

1 Comment

Hide
Please to leave a comment.
😄 😞 😳 😁 😒 😎 😠 😆 😅 😜 😉 😭 😇 😴 😮 😈 ❤️️ 👍

DanishClass101.com Verified
Friday at 06:30 PM
Pinned Comment
Your comment is awaiting moderation.

Do you demonstrate on Labor Day?