Dialogue

Vocabulary

Learn New Words FAST with this Lesson’s Vocab Review List

Get this lesson’s key vocab, their translations and pronunciations. Sign up for your Free Lifetime Account Now and get 7 Days of Premium Access including this feature.

Or sign up using Facebook
Already a Member?

Lesson Transcript

Hej alle sammen, jeg hedder Louise.
Fastelavn har heldigvis intet med det at faste at gøre i dag, og katteejere behøver ikke at frygte søndagen og mandagen før askeonsdag.
Tværtimod! Fastelavn er en god mulighed for at tjene lidt ekstra til slik gennem udklædning og sang, og titlen som kattekonge er eftertragtet.
I denne lektion kommer du til at lære om, hvordan danskere fejrer fastelavn.
Ved du, hvad børn også nogle gange bruger, når de vækker forældrene til fastelavn?
Vi viser dig svaret i slutningen af denne video.
Fastelavnsfestens højdepunkt er tøndeslagning eller at slå katten af tønden. Slår man bunden ud af tønden, bliver man kåret som kattedronning. Og slår man resten ned, bliver man kåret som kattekonge.
Derefter spiser man fastelavnsboller og leger fastelavnslege. Én af legene kan være at bide til fastelavnsbolle, hvor fastelavnsboller bindes på en snor i mundhøjde. Den, der først spiser sin fastelavnsboller uden brug af hænderne, har vundet.
Man kan kalde fastelavn for en slags nordisk Halloween, men i stedet for trick-or-treating går man ud og rasler til fastelavn.
Konceptet er lidt det samme. Udklædte børn går fra dør til dør i nabolaget og tigger ved at synge "Fastelavn er mit navn."
Det kan godt være, de truer i sangen med ballade, hvis de ikke får boller, men normalt giver man børnene penge, så de kan larme med deres raslebøsser, mens de synger.
I mange byer er der tradition for fastelavnsoptog. Alle kan deltage, og nogle optog foregår endda til hest.
På Ærø vækker børnene alle klokken 5 om morgenen med sang, og om aftenen bærer de voksne masker og gætter, hvem hinanden er.
Vækning om morgenen kan også foregå i forældres soveværelse med fastelavnsris, som består af birkegrene pyntet med figurer og ofte slik. Engang mente man, det gav frugtbarhed at slå på sengen med fastelavnsriset.
Indtil 1830erne puttede man en levende sort kat i fastelavnstønden, fordi den symboliserede onskab. Så ved at dræbe katten kunne man bekæmpe det onde og undgå at blive ramt af pest.
Og nu giver jeg dig svaret på den tidligere quiz.
Ved du, hvad børn også nogle gange bruger, når de vækker forældrene til fastelavn?
Udover fastelavnsris og sang bruger de nogle gange også et vækkeur, så det er ikke alle forældre, som er lige begejstrede for fastelavnstraditionerne.
Hvordan var denne lektion? Lærte du noget interessant?
Hvad skal du klædes ud som til næste fastelavn?
Skriv en kommentar til os på DanishClass101.com Så ses vi i næste lektion!

Comments

Hide