Dialogue

Vocabulary

Learn New Words FAST with this Lesson’s Vocab Review List

Get this lesson’s key vocab, their translations and pronunciations. Sign up for your Free Lifetime Account Now and get 7 Days of Premium Access including this feature.

Or sign up using Facebook
Already a Member?

Lesson Notes

Unlock In-Depth Explanations & Exclusive Takeaways with Printable Lesson Notes

Unlock Lesson Notes and Transcripts for every single lesson. Sign Up for a Free Lifetime Account and Get 7 Days of Premium Access.

Or sign up using Facebook
Already a Member?

Lesson Transcript

I Danmark fejrer danskerne en form for uafhængighed på to forskellige dage.
Grundlovsdagen sker den 5. juni, og det fejrer dagen hvor landets forfatning blev underskrevet i 1849.
Forfatningen blev underskrevet i samme år og etablerede nationen som et konstitutionelt monarki.
Grundlovsdag markerer også Danmarks femte og sidste forfatning så vidt, som blev underskrevet i 1953 og vedtaget samme dag på året.
Grundlovsdag er det tættest Danmark har på en National dag.Ifølge loven lukker de fleste forretninger ved middagstid på Grundlovsdagen, og i modsætning til National Dage i andre tilstødende lande så som Norge, holder Danmark ikke mange ceremonier for at markere landets grundlov.
Dog deltager nogle i offentlige taler af politikere eller andre offentlige personer, der holder taler omkring deres synspunkt for Danmarks nuværende politiske tilstand.
Nogle forveksler Grundlovsdag med Danmarks befrielsesdag, der afholdes den 5. maj.
Befrielsesdagen er det tætteste Danmark har på en Uafhængighedsdag. Da Danmark aldrig før havde været under en fremmed nations styre.Danskerne fejrer befrielsesdagen som et minde for den dag, hvor Danmark blev befriet fra Nazi-tyskland, den 5. maj 1945.
Natten hvor meddelelsen kom at Danmark var blevet befriet fra Tyskland, tændte mange borgere i Danmark stearinlys og satte dem i vinduerne i deres hjem.
I dag er det en tradition der lever videre hvert år på befrielsesdagen i Danmark.
Andre traditioner for fejringen af befrielsesdagen omfatter offentlige ceremonier for at huske de medlemmer af den danske modstandsbevægelse, der døde under Anden Verdenskrig.
Modstandsbevægelsen var en undergrundsbevægelse der blev dannet med formålet for at modstå Nazi-tyskland.
Nogle danskere deltager også i demonstrationer hold af den venstreorienterede del af regeringen, som regel med temaer om solidaritet og fred.

1 Comment

Hide
Please to leave a comment.
😄 😞 😳 😁 😒 😎 😠 😆 😅 😜 😉 😭 😇 😴 😮 😈 ❤️️ 👍

DanishClass101.com Verified
Sunday at 06:30 PM
Pinned Comment
Your comment is awaiting moderation.

I Danmark fejrer danskerne en form for uafhængighed på to forskellige dage.
Grundlovsdagen sker den 5. juni, og det fejrer dagen hvor landets forfatning blev underskrevet i 1849.
Forfatningen blev underskrevet i samme år og etablerede nationen som et konstitutionelt monarki.
Grundlovsdag markerer også Danmarks femte og sidste forfatning så vidt, som blev underskrevet i 1953 og vedtaget samme dag på året.
Grundlovsdag er det tættest Danmark har på en National dag.
Ifølge loven lukker de fleste forretninger ved middagstid på Grundlovsdagen, og i modsætning til National Dage i andre tilstødende lande så som Norge, holder Danmark ikke mange ceremonier for at markere landets grundlov.
Dog deltager nogle i offentlige taler af politikere eller andre offentlige personer, der holder taler omkring deres synspunkt for Danmarks nuværende politiske tilstand.
Nogle forveksler Grundlovsdag med Danmarks befrielsesdag, der afholdes den 5. maj.
Befrielsesdagen er det tætteste Danmark har på en Uafhængighedsdag. Da  Danmark aldrig før havde været under en fremmed nations styre.
Danskerne fejrer befrielsesdagen som et minde for den dag, hvor Danmark blev befriet fra Nazi-tyskland, den 5. maj 1945.

Natten hvor meddelelsen kom at Danmark var blevet befriet fra Tyskland, tændte mange borgere i Danmark stearinlys og satte dem i vinduerne i deres hjem.
I dag er det en tradition der lever videre hvert år på befrielsesdagen i Danmark.
Andre traditioner for fejringen af befrielsesdagen omfatter offentlige ceremonier for at huske de medlemmer af den danske modstandsbevægelse, der døde under Anden Verdenskrig.
Modstandsbevægelsen var en undergrundsbevægelse der blev dannet med formålet for at modstå Nazi-tyskland.
Nogle danskere deltager også i demonstrationer hold af den venstreorienterede del af regeringen, som regel med temaer om solidaritet og fred.