Dialogue

Vocabulary

Learn New Words FAST with this Lesson’s Vocab Review List

Get this lesson’s key vocab, their translations and pronunciations. Sign up for your Free Lifetime Account Now and get 7 Days of Premium Access including this feature.

Or sign up using Facebook
Already a Member?

Lesson Transcript

Hej alle sammen, jeg hedder Louise.
Der bliver færre og færre, som husker tiden, hvor Danmark var besat af nazisterne under 2. verdenskrig.
Men heldigvis er der mange, som viderefører historierne og ikke mindst en bestemt tradition, der udføres om aftenen dagen før den 5. maj; Danmarks officielle befrielsesdag.
I denne lektion kommer du til at lære, hvordan danskere markerer dagen for Danmarks befrielse.
Ved du, hvem man hovedsageligt gav æren for at have befriet Danmark?
Vi viser dig svaret i slutningen af denne video.
Om aftenen den 4. maj 1945 blev nazisternes kapitulation annonceret.
Så nu skulle enden på 5 års besættelse fejres ved endelig at flå mørklægningsgardinerne ned.
Nazisterne kunne ikke længere pålægge, at man skulle mørklægge vinduerne om aftenen og natten, så englænderne fra luften ikke vidste, hvor der var byer.
For at understrege den genvundne frihed satte mange tændte stearinlys i vinduerne.
Derfor er der ekstra mange tændte lys om aftenen den 4. maj i dag.
I Mindelunden i Ryvangen nord for København holdes der mindehøjtidelighed også om aftenen den 4. maj.
Den 5. maj 1945 fandt danske modstandsfolk over 200 grave, som indeholdt frihedskæmpere henrettet af nazisterne og andre faldet i ildkamp.
Efter de afdøde var blevet identificeret, valgte mange familier at lade deres slægtninge forblive begravet i Mindelunden.
Derfor tændes der lys ved gravene, og der spilles musik på pladsen inden mindehøjtideligheden.
Under højtideligheden holdes der taler og fællessang, hvor der blandt andet synges fædrelandssange.
Danskere har en tendens til at bruge både festlige og sørgelige anledninger til at flage.
Så selvfølgelig er både 4. og 5. maj ingen undtagelser.
Det er langt fra alle, som ejer en flagstang, men heldigvis er der andre, som sørger for at flage og markere befrielsen.
Der bliver som regel hejst flag på flagstængerne på kommunale bygninger, langs veje og på busser på officielle flagdage i Danmark. Heriblandt på de kongeliges fødselsdage, nationaldage og statsbesøg.
Befrielsesdagen er officielt den 5. maj, fordi det var fra om morgenen den dag i 1945, at nazisternes kapitulation havde virkning.
Dog er det for mange den 4. maj, altså dagen hvor tyskernes overgivelse blev annonceret i radioen.
Og nu giver jeg dig svaret på den tidligere quiz.
Ved du, hvem man hovedsageligt gav æren for at have befriet Danmark?
Man gav de britiske tropper æren for at have befriet Danmark.
Men selvfølgelig var det også ved hjælp af de allierede landes fælles indsats, som gjorde, at tyskerne til sidst overgav sig og undertegnede kapitulationen.
Hvordan var denne lektion? Lærte du noget interessant?
Vil du også tænde lys for frihed og fred den 4. maj?
Skriv en kommentar til os på DanishClass101.com Så ses vi i næste lektion!

Comments

Hide